Hvem fotograferer jeg?

Jeg fotograferer enkelt personer, børn- og familie portrætter (dog max. 5-7 personer). Eks studenter, konfirmander, mor - barn billeder, børn osv.

Jeg fotograferer meget gerne piger/kvinder, som ønsker, at der gøres lidt mere ud af stylingen. Æstetikken og stemninger er meget vigtig for mig i mine billeder.


OBS Jeg fotograferer ikke brylluper, sølvbrylluper og store gruppe/familiebilleder.


location

Jeg fotograferer primært i naturen. Jeg ønsker, at mine billeder skal fremstå så naturlige og autentiske som overhovedet muligt. Jeg elsker at finde flotte steder, som eks. en nyudsprungen blomster mark eller lign.

Det smukkeste lys findes lige efter solopgang eller solnedgang. Det kaldes golden hour og giver en helt særlig stemning til billederne.

Tøjvalg

Det er godt at planlægge tøjvalget inden. Tøj med stærke farver, print, striber og prikker osv. kan nemlig godt tage fokus 

fra den, der fotograferes. Sarte/dæmpede farver er oftes et godt valg. F.eks hvid, beige, grå eller brune nuancer. Er I flere som skal fotograferes sammen, er det en rigtig god ide at afstemme tøjet.

På kolde dage er lag på lag godt, så det ikke bliver den store flyverdragt eller den store jakke, der stjæler billedet.


 Vil du have hjælp til styling, kan dette aftales. Du er også altid velkommen til at sende et

billede af det tøj, du påtænker, at have på, så vi evt. har mulighed for at rette det inden fotografering.


Hvordan foregår fotograferingen

Jeg ønsker, at mine billeder skal fremstå så ægte og autentiske som muligt. Jeg ønsker at fange stemninger og interaktioner mellem mennesker og derfor vil jeg helst undgå for opstillede billeder. Ofte oplever jeg, at forældrene bliver usikre på, om billederne bliver ok, hvis børnene ikke vil "stå stille", men faktisk kommer de bedste billeder ofte, hvis både børn og voksne sættes fri til leg, dans og grin!


Golden hour fotografering om aftenen: Man kan som forældre være nervøse for om det bliver for sent for de små, men ved at rykke middagsluren lidt og have lidt snack med, så bliver det altid vellykket alligevel!